Forside

Profil/CV Her bor jeg Atelier Kontakt Galleri Garlishée
Profil CV        

" J E G  S Æ T T E R   M I N   H AT   S O M   J E G   V I L "

siger billedkunstneren Lisbeth Klaustrup. Hun sætter også sin egen hat, som hun vil – både
bogstaveligt og i overført betydning!

Lisbeth Klaustrup er en kunstner med "mange jern i ilden", som i tidens løb har afsøgt
mange grænser og ikke er bange for at kaste sig ud i store udfordringer – og hun har hidtil
været heldig med det hele.

Hendes motto er:
"at turde er at miste fodfæste et øjeblik
– ikke at turde er at miste sig selv!"
(Søren Kirkegaard)

Lisbeth Klaustrup er især kendt for sine karakteristiske dejlige damer med store hatte på
sned. Hun har udført flere udsmykningsopgaver, og mange af hendes damer er "rejst ud" i
den store verden til bl.a. Italien, USA, Norge, Sverige, Tyskland og England via Bredgade
Kunsthandel i København, som bl.a. skriver om hende:

"Personer, personlighed, temperament! Denne interesse blev åbningen til Lisbeth
Klaustrups kunstneriske udforskning af mennesket.
Billedernes farverigdom og på en gang figurative ligefremhed og abstrakt drømmende
udtryk vidner om kunstnerens åbenhed og spontane fascination i mødet med mennesker.
Fascinationen af sangerinden Sanne Salomonsens stærke personlighed blev indledningsvis
inspirationen til en række billeder, hvor temperament, karakter og hudløs ærlighed
forenedes med farvespektrets gudbenådede mangfoldighed.

Tema og farver udviklede sig. Det personlige udtryk, manden og kvinden i dialog, fortæller
altid en ny historie – måske humoristisk, ironisk, melankolsk eller sorgfuld.
Hele farvepaletten bruges. Kølige farver suppleres altid af varme farver, som en afspejling
af Lisbeth Klaustrups modtagelse af mennesket på godt og ondt.
Siden har hendes motivvalg drejet sig ind på skildringen af det kvindelige væsen,
dets nuancerigdom og konstante væld af følelsesmæssige udtryk;
energier, sjov, spil, intriger....."

 

LISBETH KLAUSTRUP - GRAUBALLEVEJ 18, NISSET - 8632 LEMMING - TLF.: 6150 7900 - LK@KOMI.DK - WWW.KLAUSTRUP.DK